søndag den 13. december 2009

En julekrukke

Jeg har efter ide fra min kæreste lavet 2 julekrukker til vores mormødre. Krukkerne er blevet fyldt op med slik og så kan de hygge lidt med det i julen
Krukkerne er nogle gamle kaffeglas, som vi med tiden har samlet nogle stykker sammen af. Kæresten synes det var synd, at smide dem ud, og foreslog jeg pyntede dem, så kunne de bruges som værtindegaver eller som her en lille ekstra julegave.
I låget har jeg lavet en blomst og limet nogle snefnug fast, og så ligger det også nogle løse som drysser rundt, når man vender krukken.

mandag den 30. november 2009

Til julelotteri

Jeg har lavet 5 gavemærker til en pakke, der skal udloddes i et julelotteri i den ældste af drengenes klasse. Det er da lidt sjovere end noget kedeligt fra Tigeren eller en kalendergavekasse fra et supermarked.

mandag den 23. november 2009

Julekort

Jeg har lavet lidt flere julekort. Har fået en bestilling og skal selv bruge nogen, så jeg skal have lavet lidt flere.


mandag den 16. november 2009

Mine svigerforældre havde 40 års bryllupsdag i går. Helt vildt at man kan holde sammen i så mange år. De ønskede sig ikke noget, men en stor buket blomster og en krukke med slik skulle de nu have
Krukken er en gammel instant kaffekrukke, som jeg har beklædt med papir stemplet med Stempelgledes fine stempler, som jeg bare er helt vild med. Ja og så skal der jo også distress ink til og lidt papir fra en gammel latinbog jeg har fået fingre i.

onsdag den 11. november 2009

Lidt julekort

Så fik jeg lavet lidt julekort og ikke mindst taget billeder. Det er godt nok svært at tage ordentlige billeder i hverdagene, når det er mørkt, når jeg tager hjemmefra, og mørkt når jeg kommer hjem, men det lykkedes nogenlunde.


Stemplerne er fra Prickiform, som var med på SAM. De har nogle rigtig fine julestempler, som jeg allerede har brugt rigtig meget. Teksten på det øverste kort er "when you wish upon a star" og så fik jeg brugt mine stempler fra Stempelglede. De er så fine og jeg elsker dem allerede :-)

søndag den 8. november 2009

Scrap a mania

Det var en fantastisk weekend. Jeg sad ved singlebordet og mødte nogle rigtig søde piger. Tak for dejligt selskab :-) Jeg håber bestemt vi skal scrappe sammen igen, for jeg fik en masse gode ideer, inspiration og en masse hyggelig snak.

SAM var super godt planlagt og der var en masse scrapbutikker med en masse flotte make and takes og god inspiration og hjælp til at få købt det rigtige. Derfor.. ingen fejlkøb i år :-) Og så var det rigtig fedt med prickiform fra Sverige, som havde nogle rigtige fine stempler med. De er et supergodt suplement til de danske butikker. Håber de er med næste gang. Tak til jer og tak til Lisbeth og Rikke for at holde denne dejlige weekend.

Jeg fik lavet 2 LO fra min Islandstur. Jeg fandt dette flotte papir hos Unik og så gik det ellers nemt at få lavet disse LO. Farverne passede så godt sammen, at det bare gav sig selv.

Billederne er fra Geyserne, som jeg synes var en helt fantastisk oplevelse at se. Det er et naturfænomen, der er helt enestående at opleve. Kan klart anbefales :-)

Et kort af papirresterne fra de 2 LO.

Og så et kort jeg kun lavede fordi Lisbeth flere gange bad om flere bidrag og fordi papirerne blev stillet gratis til rådighed. Jeg hader halloweenfarvene, men dette bidrag til konkurrencen fik jeg da lavet.
Og så er jeg gået igang med julekort, juleslikkrukker og julepynt, så det kommer på bloggen det næste stykke tid.

onsdag den 21. oktober 2009

Til gaver

Jeg har lavet et par gavemærker. Jeg synes det er lidt mere personligt at lave sine gavemærker selv - og når man nu har materialerne og (nå ja døm selv :)) evnerne, så er der vel ingen undskyldning.

søndag den 18. oktober 2009

Mit første forsøg ud Altered Art

Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at pynte en æske. Jeg er dog ikke helt færdig for jeg ville gerne lave noget embossing på siderne af låget, men jeg har ingen varmepistol, så jeg skal lige ud på lånemarkedet før den kan blive færdig.


Papiret er fra Graphic45 og Prima-blomsterne har jeg selv stemplet.

lørdag den 17. oktober 2009

Lidt inspiration

På næste lørdag skal jeg hjælpe en veninde til en scrapeftermiddag. Jeg har lavet lidt inspiration, så de andre kan se hvad man også kan bruge sine scrapting til.
Og så har jeg også fået øvet mig i at stemple :-)

mandag den 28. september 2009

Nye stempler

Jeg har købt de fedeste stempler. Jeg glæder mig så meget til at komme igang. Jeg er desværre ikke så god til at stemple, så jeg håber der er en eller flere der vil "undervise" lidt til SAM i Roskilde den 31. okt.


Jeg håber, at få lavet nogle flotte til/fra mærker til julegaverne, med julemandsstempler, men det er meget detaljeret i forhold til dem jeg plejer at stemple med, så det kommer til at kræve lidt øvelse.