torsdag den 4. marts 2010

Min anden hobby

Selvom scrap fylder en del, så har jeg også en sommerhobby. Min kæreste har klatret længe og er pt igang med træklatrer- instruktøruddannelsen, så han er tit afsted til forskellige klatrearrangementer. Den store af drengene klatrer også, så det var oplagt at jeg begyndte at tage med - mest i starten for at kunne sikre, når de andre klatrer. Efterhånden fik jeg mod på at klatre selv, men jeg må nok indrømme at jeg er bedst til at rapelle. Det der med ned er ligesom nemmere end op :-).

Jeg tænkte, at nu jeg ikke har fået scrappet så meget siden scrap´n´dream kunne jeg vise min anden hobby. De her billeder skal scrappes på et tidspunkt og i denne weekend står den på scrap fra fredag til søndag - kun afbrudt af lidt søvn og det mest nødvendige mad og drikke :-)

Her rapeller vi på en bropille og det er rigtig fedt, men fri-rapelling fra en bro -f.eks. udover vandet er lige en tand mere grænseoverskridende og det kan kun anbefales, så får du nogen sinde muligheden for at prøve at rapelle, så tage chancen - det er sjovt og flytter nogle grænser.

Billederne er fra min første rapelletur - derfor er der dobbeltreb - det ene reb er som ekstra sikring, hvor en instruktør holder og det andet er rebet jeg selv styrer. Nu rapeller jeg kun på enkeltreb uden ekstra sikring.

3 kommentarer:

Karina Bunkenborg sagde ...

Hvor er du bare sej. Det er jeg ikke sikker på at jeg turde.
vh Renne

Benita sagde ...

Hvor er du bare sej! Jeg er en smule højdeskræk, så det er nok ikke lige noget jeg springer ud i.

Glæder mig til at se layoutet.

Charlie sagde ...

Ja UHA - flot klaret - der er en hobby jeg ALDRIG får - jeg kan blive svimmel på trin 2 på en trappestige. =0)