Jeg har lavet et par gavemærker. Jeg synes det er lidt mere personligt at lave sine gavemærker selv - og når man nu har materialerne og (nå ja døm selv :)) evnerne, så er der vel ingen undskyldning.
Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at pynte en æske. Jeg er dog ikke helt færdig for jeg ville gerne lave noget embossing på siderne af låget, men jeg har ingen varmepistol, så jeg skal lige ud på lånemarkedet før den kan blive færdig.
Papiret er fra Graphic45 og Prima-blomsterne har jeg selv stemplet.
På næste lørdag skal jeg hjælpe en veninde til en scrapeftermiddag. Jeg har lavet lidt inspiration, så de andre kan se hvad man også kan bruge sine scrapting til.